Det pædagogiske og metodiske værktøj

Det pædagogiske og metodiske værktøj

Mentaliseringsbaseret pædagogik
Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser,
tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at
vi gør det. Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk uden, at vi er bevidste om det – eksempelvis når
interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er
hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil – f.eks. små
ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. At en stor del af vore interaktioner med hinanden
forløber ved brug af automatisk mentalisering frigiver mental kapacitet til andre ting.
I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, så kan man gøre brug af kontrolleret
mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Mentalisering
kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres
sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.

Tilgang og metoder
På Gedskovvej arbejdes der udfra pædagogiske tilgange og metoder som understøtter sårbare unge i at udvikle
mestringsstrategier, så deres mulighed for uddannelse og beskæftigelse øges.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang, tilbyder jeg-støttende samtaler og har fokus på social kompetencer. Den anerkende
tilgang, de jeg-støttende samtaler og fokus på social kompetencer anvender vi fordi, de har en positiv effekt på unge
mennesker som har dårlige erfaringer med skole, venskaber m.fl. Men også fordi vores erfaring viser at det virker på mange
niveauer.

Den anerkende tilgang betyder i praksis, at de unge bliver mødt med respekt og forståelse, men også med en positiv
forventning om, at alle kan noget. Det er i orden at være som man er, uden at dette skal bremse for lysten til forandring
og læring. I praksis skitseres fordele og ulemper samt konsekvenser for den enkelte unge, stadig med respekt som værende
helt grundlæggende. Det støtter de unges forståelse af egne ressourcer og kompetencer og bidrager til et realistisk
selvbillede i forhold til deres ønsker og muligheder. Anerkendelsen fører til at den unge tager del i eget forløb og
motivation og ansvarlighed øges.
De jeg-støttende samtaler handler grundlæggende om at give de unge mulighed for at koble følelser, kropssprog, stemninger
og få sat ord på. Det er et vigtigt skridt på vej mod uddannelse, beskæftigelse og voksenliv, at lære sig selv at kende og
samtidig opnå en forståelse for andre menneskers situation og følelser.
På Gedskovvej er der særligt fokus på det sociale som kan være en stor barriere for mange unge.
Der trænes dagligt i social kompetencer og arbejdspladskultur, så de unge bliver i stand til at agere i de sociale
sammenhænge, de fremover skal være en del af.

Det er vigtigt at alle unge får succesoplevelser og dette gøres i praksis ved at sikre overenstemmelse mellem krav og
mestring. På den måde lære de unge at håndtere de vilkår de skal agere under og mestre eget liv bedst muligt.

Teori
På CUBA Gedskovvj arbejder vi udfra lev Vygotskij og Benjamin Blooms teorier om læring.

Zonen for nærmeste udvikling
Lev Vygotskij var en af de første psykologer, som lagde vægt på mennesket som et kulturvæsen, dvs. mennesket har skabende
evner, en kultur og historie. Han skabte begrebet: ”Zonen for nærmeste udvikling”, Teorien går i sin enkelhed ud på, at
dét en person lærer i dag sammen med andre, er vedkommende i stand til at udføre alene i morgen.
På CUBA Gedskovvej betyder dette, at en borger med støtte fra en kompetent person, kan udføre praktiske og mentale
handlinger, som vedkommende ikke ville kunne klare alene. Der er en opmærksomhed på borgerens nuværende mestring og målet
er at bringe borgeren videre i sin udvikling ved at tilpasse undervisningen ,så den matcher den enkeltes tasonomi område.
Hermed bidrager borgeren til sin egen læring.
Det er en balancegang mellem det borgeren selv lærer, og det borgeren lærer med assistance fra en anden person som skaber
udviklingen.

Blooms taksonomi
Det mest anvendte taksonomi, er Benjamin Blooms. Taksonomi betyder måden hvorpå indlæringsmål/læringsmål kan
klassificeres. Et af områderne indenfor Blooms taksonomi er det kognitive, som er evnen til at kunne tænke et emne
igennem, dvs. ens viden og forståelse for et emne. Han delte det kognitive område op i 6 niveauer, hvor de lavere
inkorporeres af de højere.

De 6 niveauer, hvor de laveste står først:

• 1. Viden betyder, at stoffet skal kunne genkendes og gengives. Borgeren behøver ikke kunne forstå stoffet, men
skal kunne genfortælle det.
• 2. Forståelse betyder, at borgeren med egne ord og eksempler kan forklare og fortolke stoffet.
• 3. Anvendelse betyder, at borgeren kan overføre viden til en ny situation og nye problemer.
• 4. Analyse, her skal borgeren kunne nedbryde nye og ukendte problemer til del-elementer.
• 5. Syntese, her skal borgeren kunne kombinere og se sammenhæng i tingene. Ud fra del-elementer skal borgeren kunne
danne helheder.
• 6.Vurdering, her skal borgeren kunne bedømme og afveje, om løsningsforslag er gode eller dårlige.

Blooms taksonomi er i høj grad med til at kvalificere arbejdet med den enkelte unge. Ved hjælp af taksonomien, kan
medarbejderen vurdere, hvilket niveau den unges viden/forståelses befinder sig på, indenfor et givent område og med afsæt
heri opstilles delmål og mål. På den måde har medarbejderen hele tiden øje for, hvor langt den enkelte er i sin udvikling.

Nexus
Én borger, én plan. Det er princippet i KMD Nexus, og det betyder at vi skaber sammenhæng på tværs af indsatser i den
sociale- og den beskæftigelsesrettede lovgivning.
På den måde kan medarbejderen tage højde for borgerens samlede situation. I Nexus dokumenteres arbejdet via pædagogiske
notater, og der tilstræbes en kontinuerlig opmærksomhed på indsatsmål formuleret af myndighedssagsbehandleren – via
henvisningsskema på afklaringsforløb jf. beskæftigelseslovens § 32, via VUM-Bestilling på forløb jf. servicelovens §85, og
via handleplaner når der er tale om særligt tilrettelagte forløb jf. servicelovens § 52.

VUM+ Afklaring
På CUBA beskrives borgernes uddannelses- og jobmæssige kompetencer og udfordringer i et skema, specifikt udviklet til at
belyse og beskrive alle temaer inden for arbejdsevne, sociale kompetencer, o.lign.
VUM+ udfyldes i forbindelse med praktikker og i forbindelse med forløb på et konkret værksted på CUBA.
I skemaet udtaler borgeren sig også, om egne kompetencer og udfordringer i forhold til hvert enkelt tema.
Skemaet er at sidestille med en afrapportering til Jobcenteret og den myndighedssagsbehandler, som har henvist borgeren
til et afklaringsforløb og/eller en virksomhedspraktik.
VUM+ er typisk en vigtig del af en indstilling til det rehabiliterende team.